I uddannelseslaboratoriets video omkring blogs og logbøger er der to elever der udtaler sig, den ene om en logbog den anden om en blog. Se videon her og spol evt. 50 sekunder frem. Her dukker Mira L. op og fortæller at hun synes godt om idéen med en blog, men at hun faktisk ikke bryder sig om at skulle dele tingene med hele verden. I min verden er det altså en reel problematik som vi ikke bare kan affeje med at det slag er tabt og at vi ligeså godt kan overgive os til de store it giganter.
------------------------------------
Hvordan kan det være at underviserne mener at det er at gøre eleverne en bjørnetjeneste at bede eleverne lade telefonerne være.
Nu har man i 10 år sagt at man skal gøre dem til en integreret del af undervisningen, men der er endnu ikke set et vellykket resultat..
Og når man spørger eleverne selv synes 2/3 elever at de bruger for meget tid på mobilen og savner nærværet og føler sig ensomme selvom de har mange venner på de sociale medier.
Måske skolen netop er det rette sted at give dem frirum fra mobilen og de sociale medier så de i det mindste i nogle timer hver dag er fri for presset om at være på hele tiden..
Måske skal de netop ikke have adgang til det forstyrrende element..
Jeg kørte i sidste uge en forsøgsuge hvor eleverne og underviserne i klasserne frivilligt afleverede deres mobil hver morgen og først fik den igen ved fyraften. Vi kørte forsøget i to klasser simultant og meldingen fra underviserne i de pågældende klasser er i tilfældig rækkefølge:
- mere observante elever
- mere deltagende elever
- mindre forstyrrelser
- mere koncentration
- mere effektivitet
- mere sammenhold mellem eleverne
- nye bekendtskaber mellem eleverne som lige pludselig måtte bruger pauserne sammen
- mere koncentration
- et dejligt frirum
- mindre tid med familien, da de skulle bruge eftermiddagen på at svare på snaps
- fik mere arbejde fra hånden i løbet af skoledagen
- savnede kun telefonen i starten men vænnede sig hurtigt til at den ikke var der
- citat fra elev: "Man mærkede lige af vane efter mobilen i lommen og når man opdagede den ikke var der arbejde man videre i stedet for at kigge på den"
Hvis jeg skal bruge mig selv som eksempel synes jeg for det første også det var rart at være uden mobil. Også selvom det gav et par udfordringer da toilettet var stoppet og der skulle ringes efter viceværten, så måtte jeg jo bevæge mig helt ind på kontoret for at ringe.
Og bare se på dagen i går på metropol, der var jeg da væk fra undervisningen mentalt indtil flere gange, fordi jeg lige skulle se på mobilen og svare på en snap og en pm på Insta. Og jeg ser da ellers mig selv som relativt dannet også udi hvordan man skal opføre sig i timerne, i livet og på de sociale medier. Men måske er mobilen bare så vanedannende at man simpelthen ikke kan lade være.. Måske er man bare en "smartoman" som er afhængig og derfor aldrig kommer til at kunne styre det i et øjebliks kedsomhed. Og de øjeblikke er der trods alt en del af i skolen, og det vil der nok altid være, da ikke alle synes alt er lige interessant, uanset den didaktiske angrebsvinkel på et emne.